Hjem > Nyheder > Fulde huse til Danish Maritime Technology Conference 2015
30. september 2015

Fulde huse til Danish Maritime Technology Conference 2015

Danish Maritime Days 2015 løber af stablen i denne uge, og med fulde huse til Danish Maritime Technology Conference er Danske Maritime klar til at byde folk både fra ind- og udland velkommen til en intens og aktivitetsrig uge.

Det endelige program for Danish Maritime Technology Conference er nu offentliggjort, og Danske Maritime kan annoncere en lang række keynote speakers.

Et ultimativt højdepunkt på konferencen er keynote speakeren Dr. Martin Stopford fra Clarckson Research. Stopford er guruen indenfor maritim økonomi og deltager på Danish Maritime Technology Conference den 8. oktober 2015 med talen ’From Eco-Ships to Smart-Ships’.

Victoria Stulgis, senior associate fra Carbon War Room, vil tale om ‘Increased Performance and Profitability: The Market for Efficiency Retrofits’. Stulgis arbejder med ‘Shipping Effieciency’ og har fokus på identifikation af muligheder for at øge information om effektiviteten i og hos den eksisterende flåde samt finansieringsmodeller for retrofitting.

Danske Maritime er stolte over at kunne byde H.K.H. Prins Joachim velkommen til Danish Maritime Technology Conference, hvor han vil lukke konferencen torsdag eftermiddag.