• newsbanner45.jpg
  • newsbanner8.jpg
  • newsbanner31.jpg
  • newsbanner27.jpg
  • newsbanner44.jpg
  • newsbanner35.jpg
  • newsbanner55.jpg
  • newsbanner41.jpg
  • newsbanner6.jpg
  • newsbanner22.jpg
  • newsbanner46.jpg
  • newsbanner9.jpg
  • newsbanner23.jpg
  • newsbanner19.jpg
  • newsbanner18.jpg
  • newsbanner32.jpg
  • newsbanner38.jpg
  • newsbanner12.jpg
  • newsbanner10.jpg
  • newsbanner48.jpg
E-mailadresse:
Fulde navn:
Virksomhed:
Afmeld
Log på
Udskriv

Nyt fra Danske Maritime - juni 2013

Folkemøde i vandkanten

Fra den 13. til den 16. juni var Allinge på Bornholm omdannet til Danmarks politiske centrum. Mere end 60.000 besøgende deltog i løbet af Folkemødets fire dage i den store årlige demokratifest, hvor debatter, underholdning og skæve indslag fyldte programmet ud over et stort område på den nordbornholmske havneby.

Det Blå Danmark var også repræsenteret ved årets Folkemøde. Med støtte fra Den Danske Maritime Fond var Danmarks Rederiforening, Danske Havne og Danske Maritime gået sammen om en fælles deltagelse, og sammen stod de tre organisationer for en række debatindslag med maritimt fokus. Organisationerne var samlet i Det Blå Telt ved vandkanten i Allinge Havn, hvor også flere andre maritime aktører deltog i arrangementer af forskellig art.

Læs mere

Markedseksperter samlet i Køge

Markedseksperter fra verdens største skibsbygningsregioner var den 10. til den 12. juni 2013 samlet i Køge for at drøfte udviklingen og udsigterne for skibsbygning globalt. 

Det var Danske Maritime ved adm. direktør Jenny N. Braat, der på vegne af den europæiske værfts- og udstyrsorganisation SEA Europe var vært ved begivenheden, hvor udviklingen på det globale marked for skibsbygning samt prognoser for behovet for nye handelsskibe blev drøftet.

Læs mere

Øget optag på maskinmesterskolerne

Til september øges kvoterne på landets maskinmesterskoler med i alt 160 pladser i forhold til det i Finanslovens anmærkninger opførte antal på 750 pladser.

Som repræsentant for et erhverv, der i høj grad efterspørger maskinmestre, og som forudser en potentiel og alvorlig mangel på netop disse medarbejdere, er det øgede optag en glædelig nyhed.

Læs mere 

Danske Maritime igangsætter nye initiativer og styrker sekretariatet

Danske Maritime skyder i disse måneder to nye spændende initiativer i gang, som hver især skal bidrage til at styrke de danske maritime virksomheder. 

Det ene initiativ omhandler et nordisk samarbejde, hvor Norsk Industri, Svenkst Marintekniskt Forum og Danske Maritime i fællesskab skal styrke indsatsen over for den internationale maritime organisation IMO og sikre større gennemslagskraft til de fælles miljøvenlige synspunkter, som de tre landes maritime erhverv står for. Det andet initiativ er en erhvervsPhD om scenarioplanlægning.

Læs mere

20 mio. kr. til grønne maritime projekter

I sidste uge offentliggjorde Erhvervs- og Vækstministeriet, hvilke projekter der tildeles støtte igennem den maritime omstillingsfond. Den samlede støttesum er på 20 mio. kr., og pengene går til medfinansiering af seks grønne maritime demonstrationsprojekter, der hver især vil bidrage til en mere grøn og energivenlig skibsfart.

Danske Maritime glæder sig over, at Regeringen har fokus på Det Blå Danmark og på udviklingen af grøn teknologi til skibsfart. De danske maritime leverandører og værfter har en særdeles god position inden for udvikling af grønne maritime løsninger, og støtten til de seks projekter er et værdifuldt bidrag til at sikre, at denne position fastholdes og udvikles yderligere.

Læs mere

Regeringen lancerer ny handelspolitisk strategi

Regeringen fremlagde for nyligt en ny handelspolitisk strategi. Danske Maritime hilser strategien, der sætter fokus på EU's nye bilaterale frihandelsaftaler, velkommen.

Foreningen finder det vigtigt, at tredelingen fra den tidligere handelspolitiske strategi fra 2007, som er baseret på et globalt-, et bilateralt-, og et virksomhedsspor, er bibeholdt. Der bør nemlig fortsat være fokus på at udbygge og forbedre samarbejdet mellem danske myndigheder og erhvervslivet til gavn for danske virksomheders eksport- og investeringsmuligheder på markederne uden for EU.

Læs mere

Maritim konference på Christiansborg

Sammen med Danmarks Rederiforening og CO-industri planlægger Danske Maritime at afholde en maritim konference i Fællessalen på Christiansborg den 22. november 2013.

I konferencen, der støttes af Den Danske Maritime Fond, deltager bl.a. erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. Nærmere oplysninger om konferencen følger, men sæt gerne allerede nu et kryds i kalenderen.

God Sommer!

'Nyt fra Danske Maritime' holder sommerpause i juli og er derfor først tilbage til august.

Foreningen ønsker alle en god sommer!

København

Danske Maritime
Amaliegade 14, 1. sal, 1256 København K


Tlf.: 33 13 24 16

E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bruxelles

Danish Maritime
79, Rue du Cornet, 1040 Bruxelles


Tlf.: +32 (02) 230 6934