Med Transportens Innovationsnetværk har hele den danske transportbranche fået et bredt nationalt netværk, der skal styrke Danmarks globale position på transportområdet gennem øget innovation.

TINV ser transport i sammenhæng, skaber erfaringsudveksling og bygger bro imellem virksomheder og forskningsmiljøer.
 
Transportens Innovationsnetværk skal øge muligheden for at samle aktørerne i transportkæderne på tværs af faggrænser og domæner, skabe ny synergi, identificere behov for nye teknologier og initiere innovations- og udviklingsprojekter.

Blandt fokusområderne er Miljø og Energi, Samspil mellem Sø- og Land, Infrastruktur og Energiforsyning, Køretøjs-og Skibsteknologi, Intermodalitet, IKT mm.